Udstillingens sidste dag 

Bamserne på eventyr i kunsten” – en udstilling til fordel for hjerneforskning

Oplev nogle af verdens mest ikoniske kunstværker – som du aldrig har set dem før!
I udstillingen ”Bamserne på Eventyr i Kunsten” træder vi ind i en ny og fantasifuld fortolkning af verdenskunsten. Bamserne er hovedpersonerne, når vi genopdager ikoniske værker som:

✨ Venus fødsel - Sandro Botticelli
✨ Frida Kahlo’s farverige selvportræt
✨ Leonardo da Vincis gådefulde Mona Lisa
og ikke mindst en særlig hyldest til Skagensmalerne Anne Ancher, Michael Ancher og P.S. Krøyer, hvor bamserne indtager stranden, haven og de festlige middage.

Med de fantasifulde illustrationer og børnevenlige twist gør udstillingen kunsten tilgængelig for alle aldre – og især for børn, der kan leve sig ind i bamsernes eventyrlige rejse gennem kunsthistorien.

Udstillingen rummer mere end en kunstnerisk vision – den har også en dybere mission, da overskuddet fra salget af værkerne går til støtte for hjerneforskningen. 
Hjerneforskningen har afgørende betydning for vores forståelse og behandling af sygdomme som Alzheimers, Parkinsons, epilepsi og psykiske lidelser. Ligesom kunsten udvider vores horisont og skaber nye indsigter, er hjerneforskningen nøglen til at forstå det mest komplekse organ, vi har: hjernen. 

 

Udstillingen er oprindeligt et samarbejde imellem:

Skagens bamsemuseum, Teddy Bear Art Museum, Børglum Kloster og Dansk NeuroforskningsCenter. Udstillingen startede på Børglum Kloster, april – august 2025, en mindre del af den var på Aros, i vinteren 2025/26 og fra mandag den 11. maj til 5. juni kan den ses i Billund Centret.

 

Udstillingens billedværker er skabt af Tone Julskjær. Illustrationerne kan også opleves i bog værkerne ”Skagensbamserne på eventyr i kunsten” og ”Bamser på Eventyr i verdenskunsten”, der er forfattet af Finn Lykke Schmidt. Bamseskulpturerne er skabt af Vivi-Ann Lennartz.

 

Udstillingen er fri tilgængelig i Billund Centrets åbningstid man-fredag kl. 7-22 og lør-søndag kl. 7-20