Lær at sy en klassisk bamse
På kurset lærer du at sy en klassisk bamse helt fra bunden, fra stoffet klippes, delene syes sammen og stoppes med uld, til du giver din bamsen sit helt eget, personlige udtryk og til sidst tager den med hjem. Kurset er for alle både nybegyndere og erfarne. Har du allerede erfaring med at sy bamser, er der masser af gode tips, inspiration og idéer at hente hos underviseren Martha. Hun er bamsekunstner med stor erfaring i at designe og sy egne bamser samt at undervise.
Kurset foregår over to dage: lørdag d. 11/10 og søndag d. 12/10 begge dage kl. 9-17.
Prisen er 1495,- og inkluderer:
14 timers undervisning,
Materialer til en bamse, fyld og tråd, lån af værktøj,
Forplejning i Café Edith - morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe/the med kage
og adgang til Bamsemuseet begge dage.
Kom og vær med og gå hjem med din egen helt unikke bamse.
Tilmeld dig på info@tbam.dk, tlf.:75 33 18 45 eller kom forbi Teddy Shop